Kollektion: Nyborg Destilleri

125 år var bygningerne, der nu huser Nyborg Destilleri, værksteder for Danske Statsbaners godstog. Her, i hjertet af kongeriget Danmark, holdt gæve mænd Danmark kørende.

Da Storebæltsbroen åbnede, lukkede værkstedet hele sit 4.000 m2 store anlæg, og i mere end 13 år lå alt stille og forfaldt langsomt.

Indtil 2017 var værkstederne som en slags livløs kolos, der adskilte Knudshoved-kvarteret fra resten af Nyborg. I 2011 satte Nicolai og Niels Rømer sig for at lave om på alt det, og i dag er området et af de mest eftertragtede i Nyborg.

I dag drypper liflige dråber fra destillationsapparter og bliver til smagfuld, økologisk whisky, gin, akvavit, likør og andre stærke drikke. Lavet med hjerte, omhu og så vidt muligt på danske råvarer.