Kollektion: Rømer Vegan
Velkommen til Rømer Vegan- en serie af økologiske plantebaserede produkter, fremstillet fra bunden og af de bedste friske råvarer på vores lille virksomhed ved Nationalpark Mols Bjerge.
Samtlige produkter fremstilles uden brug af importeret soja men med dansk fremstillet ærteprotein som den bærende proteinbase. Desuden hjælper vi bæredygtigheden ekstra på vej ved at anvende emballage, der er fremstillet af genbrugsplast.
I Rømer familien har vi altid haft økologi som en naturlig del af vores liv – også før begrebet blev ”opfundet”. Vi står bag en række små virksomheder, der alle producerer lækre økologiske varer, bl.a. Ørbæk Bryggeri og Mols Organic. Desuden har vi forhandlet veganske produkter siden 1977 og er derfor på hjemmebane i den veganske verden.
Den årelange erfaring med gode råvarer og produktudvikling resulterede i Rømer Vegan hvor vi siden 2019 har vi udviklet en bred vifte af velsmagende veganske produkter- velbekomme!