Gå til produktoplysninger
1 af 1

Seerupgaard

Bolsjebeder - 1 bundt

Bolsjebeder - 1 bundt

Normalpris 30,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 30,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inkl. moms.

Beskrivelse

Et bundt friskhøstede bolsjebeder i mix af størrelser. 

Denne sort har en smuk lyserød farve udvendigt, og er hvid med lyserøde striber indvendigt. 

Bladene kan bruges ligesom bladbeder - fx snittes og stegt på panden. 

OPSKRIFTER og inspiration

Råsyltede bolsjebeder:

Bolsjebederne kan råsyltes og stå i køleskabet i 4-5 dage, så de kan bruges til et crunchy, skønt element i en salat, i en sandwich eller som topping på en kartoffelporresuppe eller hokkaidosuppe.

Du skal bruge bolsjebeder, æblecidereddike eller anden eddike, olivenolie, honning eller sukker, samt salt og peber.

Fremgangsmåde:
- Rens bederne.
- Skær dem i enten tynde skiver, fx på et mandolinjern eller skær dem i tern.
- Bland eddike og olie, og honning/ sukker og smag til med salt og peber og evt.       andre krydderier, hvis du har lyst.
- Hæld syltelagen over bederne og lad blandingen trække i mindst en halv time i     køleskabet.
- Hæld derefter det hele på et rent glas. Så kan man gå og snuppe af de skønne
 bolsjebeder de næste 4-5 dage, så de kan bringe farver og smag til dine   serveringer.

Grønkålssalat med råsyltede bolsjebeder:
- Skyl og snit rød og grøn grønkål. Tag evt. den groveste del af stænglerne fra.
(De kan sættes på køl og bruges til en anden ret med fx stegte grøntsager).
- Lav en olie/eddikedressing med fx lidt honning, salt og peber i.
- Skyl æblerne og skær dem i fine både.
- Bland æblerne med grønkålssalaten og vend dressingen i.
- Tilføj de råmarinerede bolsjebeder - og så er der serveret.
Retten kan selvfølgelig varieres ved at tilføje fx valnødder, mandler, pinjekerner, tranebær, feta eller andre elementer.

Bagte beder med sesamfrø:
Kan bruges som tilbehør til hovedret- og frokostretter

Du skal bruge (3-4 pers):
1/2 kg bolsjebeder eller rødbeder
1 1/2 spsk olie
75g sesamfrø
1 tsk salt
1/2 tsk peber

Fremgangsmåde:

- Skræl bederne og skær dem i stænger/både eller brug hele, små beder. Kom dem i en skål og hæld olien i. Bland godt rundt, så olien fordeles på alle bederne.

- Bland sesamfrø, salt og peber sammen i en anden skål eller en dyb tallerken.

- Vend bederne i sesamblandingen og læg dem derefter på en bageplade med bagepapir.
 
- Bag bederne i ovnen ved 220 grader i 30-40 minutter eller til de begynder at blive gyldne. 

Om producenten: Seerupgaard er et lille økologisk gartneri  på Amager. Jorden blev omlagt til økologi i 2014. 

Kontakt os

Skulle der opstå spørgsmål til din ordre kan du kontakte os direkte på mail.

Mail: kontakt@okoskabet.dk

Vi bestræber os på at svare på alle henvendelser indenfor 24 timer.

Levering

Når du bestiller varer, vil de fleste varer blive høstet så vidt det er muligt på afleveringsdagen. Nogle varer kan dog være høstet til lager. Det afhænger af sæsonen.
Du vil modtage en mail med afhentningskode, når varerne er klar i Økoskabet™, som udgangspunkt kl 15. Dog kan varerne godt blive leveret før, og tidligere afhentning er derfor ofte muligt.

Se komplette oplysninger